|
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Gratis tolkeservice til kommunens flygtninge

Gratis tolkeservice til flygtninge i kommunen er et nyt tilbud på bibliotekerne i Hinnerup, Hammel og Hadsten. Oversættelser på farsi og arabisk følger denne nyhed.
 
Der vil være mulighed for at få oversat og tolket diverse dokumenter og breve fra offentlige instanser på bibliotekerne i Hinnerup, Hammel og Hadsten. Tolkene kan oversætte til farsi og arabisk.

Lotte Kjeldsen, afdelingsleder i Visitation og Social indsats i Favrskov Kommune, håber, at det nye tilbud vil være med til at lette dagligdagen for denne gruppe borgere i kommunen.
- Servicen minder om den hjælp, som retshjælpen også yder. Vi håber, at tilbuddet kan være med til at sørge for, at livskvaliteten ikke falder hos disse borgere, fordi de ikke kan forstå indholdet i de breve, de får, siger Lotte Kjeldsen.
 
Afdelingen får mange henvendelser fra borgere, der har brug for hjælp til at læse breve, så derfor er tilbuddet om tolkeservice nu blevet etableret.
 
På bibliotekerne glæder de sig til, at det nye tilbud kommer i gang:
- Bibliotekerne er glade for at lægge rum til denne service. I forvejen rummer bibliotekerne mange forskellige kulturelle og servicemæssige funktioner, og mange mennesker kender og bruger husene, siger Tine Rydahl, leder af Hinnerup Bibliotek og Kulturhus.
 
Der er tolkeservice på følgende steder kl. 16.00-18.00:
 
Hinnerup Bibliotek og Kulturhus:
 
Torsdag 18. februar 2010       
Torsdag 18. marts 2010        
Torsdag 22. april 2010 
Torsdag 27. maj 2010 
 
Hammel Bibliotek, i InSide:
 
Torsdag 4. februar 2010
Torsdag 4. marts 2010
Torsdag 8. april 2010
Torsdag 6. maj 2010
Torsdag 3. juni 2010
 
Hadsten Bibliotek, i Sløjfen:
 
Torsdag 11. februar 2010
Torsdag 11. marts 2010
Torsdag 15. april 2010
Torsdag 20. maj 2010
Torsdag 17. juni 2010
 
Publiceret: 30-01-2010
Email til redaktør: Dorthe Lerche
 
 
Bookmark and Share